Det korte af det lange
- 1Vi beholder Sea-Birds hardware (sensorer + deck unit) og udskifter kun softwaren. Det «hemmelige» sidder i havkablet — og det klarer deck unit’en for os.
- 2Deck unit’ens output er åbent og dokumenteret.
.hex-filen ser kryptisk ud, men er rene sensor-tal skrevet som hex — deterministisk at afkode med kalibreringsfilen.xmlcon. - 3Vi kan køre parallelt med Seasave og bevise 1:1-resultater, før vi rører noget. Første skridt er ren skrivebordsanalyse — ingen hardware, ingen risiko.
Hvorfor overhovedet?
Seasave gør sit arbejde, men programmet står stille — ingen CLI, klodset opsætning, ingen netværk, og alt metadata-arbejdet ligger hos mennesket ved én Windows-boks. Sensorernes fysik er i verdensklasse; softwaren er frøset omkring 2005.
Det er lige præcis dér Mini-SIS er stærk. Vi skal ikke slå Sea-Bird på målefysik — den låner vi tro mod kilden. Vi kan blive frontløbere på software-laget: live profil på hver skærm og på telefonen, automatisk kobling af cast til station/position, realtids-kvalitetstjek mens casten kører, og fuld integration med resten af Mini-SIS. Sea-Birds motor — vores cockpit.
«Er det ikke krypteret?»
Den sunde skepsis. Men det rigtige ord er proprietær modulation, ikke kryptering. Der er tre lag i kæden, og de er vidt forskelligt åbne:
1) Havkablet bærer et proprietært FSK-modem-signal — det er «det hemmelige», men deck unit’en demodulerer det for os. 2) Deck unit’ens output er rent, dokumenteret digitalt — ikke krypteret. Det er her vi lytter med.
Lag 1 Havkablet
9plus moduler sine sensor-frekvenser ind i et FSK-signal over kablet. Ordningen er ikke offentlig — men du rører den aldrig. Deck unit’ens hele opgave er at demodulere den.
Lag 2 Deck unit → PC
Den demodulerede digitale frame — .hex-bytesne. Deterministisk, dokumenteret, ukrypteret. Sea-Bird har intet incitament til at låse for dine egne målinger her.
Hvorfor ingen kryptering? Fordi det ville være en ulempe. Oceanografiske data skal kunne læses om 30 år, af hvem som helst, med hvilket som helst værktøj. Hele feltet (SBE Data Processing,
.hex/.cnv/.xmlcon, ICES-arkiver) er bevidst åbent. Sea-Birds værdi ligger i sensorer, sporbar kalibrering og deck-unit-hardwaren — ikke i at kryptere din måling.
Hvorfor .hex alligevel ligner volapyk
Filen har et læsbart tekst-hoved (instrument, cast-metadata, NMEA, henvisning til .xmlcon, sensorlisten) og derefter data-linjer: hver scan er et fast antal bytes skrevet som hex uden skilletegn. For at afkode skal man vide hvilke bytes der er temperatur-frekvens, ledningsevne, tryk, og derefter A/D-spændingskanalerne (ilt, fluorometer…) — og .xmlcon’en siger præcis hvilke kanaler der er med og i hvilken rækkefølge. Kryptisk af udseende, deterministisk i virkeligheden.
Kan vi «tappe ind» på deck unit’en?
Ja — og at lytte med uden at forstyrre Seasave er selve nøglen til at bygge det her sikkert. To veje, afhængigt af interfacet:
Hardware Passiv RS-232 Y-tap
En serieport er punkt-til-punkt, men RS-232 kan aflyttes passivt: Deck unit’ens TX-linje føres til BÅDE Seasave-PC’en og en ekstra RX. Du sender aldrig noget — du lytter kun — så Seasave mærker intet, og Mini-SIS får nøjagtig de samme frames.
Software Hal .hex-filen live
Seasave skriver .hex-filen løbende under en cast. Mini-SIS kan bare læse de nye linjer efterhånden som de kommer. Nul hardware, nul COM-deling, nul risiko. Oplagt hvis deck unit’en er USB-only.
Begge giver live data i Mini-SIS mens Seasave kører uforstyrret. Det er den perfekte parallel-kørsel: Seasave laver den officielle
.hex/.cnv, Mini-SIS gør alt det bedre ovenpå, og vi sammenligner output indtil vi stoler på det.
Kan man automatisere Seasaves klik?
Ja, metodisk — men som et tyndt yderste lag. Seasave har ingen CLI, så ren programmatisk styring findes ikke; UI-automatisering (AutoHotkey / AutoIt / pywinauto) kan klikke knapper som en mus, men er skrøbelig: den knækker hvis et vindue flytter sig, en popup dukker op, eller opløsningen skifter. Til primær data vil vi ikke have det som eneste mekanisme.
Gør det via filer
Seasaves opsætning er stort set fil-drevet: .psa (display/opsætning) og .xmlcon (kalibrering). Forbered dem på forhånd — station, output-navn, config sat før Seasave åbnes.
Lad macroen gøre minimalt
Reelt kun Start og Stop. Jo færre klik den simulerer, jo mindre kan gå i stykker. Det gør nutidens Seasave mindre smertefuld, mens tap’en bygger mod at Mini-SIS selv laver acquisition.
Tre faser — første koster ingenting
Bevis det offline ● nul risiko, ingen hardware
Tag én rigtig cast: .hex + .xmlcon + den .cnv Seasave lavede. Vi parser framene, anvender ligningerne, og checker at vores output matcher Seasaves .cnv kolonne for kolonne, tal for tal. Ren skrivebordsanalyse — go/no-go-beviset for hele idéen.
Live parallel-kørsel ● Seasave urørt
Tap serieporten (Y-kabel) eller hal .hex-filen. Mini-SIS viser live profil ved siden af Seasave, og vi sammenligner over mange casts for at opbygge tillid.
Erstat — når det har holdt længe nok
Først når output er identisk cast efter cast, læser Mini-SIS tap’en direkte, og Seasave bliver valgfri. Efterbehandling (thermal mass, align, loop edit) matches modul for modul mod SBE Data Processing.
Sea-Birds motor, vores cockpit
Live overalt
Profilen på hver skærm ombord og på telefonen — ikke én PC nogen skal stå ved.
Automatisk metadata
Cast kobles til station, position og redskab af sig selv — ingen manuel header-tastning.
Realtids-QC
Dropout, spikes, out-of-range som alarm mens casten kører — ikke bagefter.
Ét system
CTD-data direkte ind i iltoverlay på kortet, Fiskeline og resten — i stedet for en silo.
Forbehold
.xmlcon’en — men det skal valideres benhårdt (Fase A over mange casts), ikke antages.Hvad vi skal bruge
Tre filer fra én rigtig cast
Med dem kan hele Fase A laves på skrivebordet — helt uden hardware.
- .hexde rå frames (Seasaves egen optagelse)
- .xmlconkalibreringen der blev brugt (eller
.con) - .cnvden færdige fil Seasave lavede — vores facit
Deck unit’en
Hvilken model (11plus V2?), og hvordan er den koblet — seriel COM (og baud) eller USB? Er der en ledig seriel data-udgang?
Aux-sensorer + .hex-sti
Hvilke følere sidder på spændingskanalerne (ilt, fluorometer, PAR…), og hvor skriver Seasave .hex-filen hen (til .hex-tail-vejen)?